Derfor bør du vælge WooCommerce til dit online salg

Hvis du er i tvivl om, præcis hvad WooCommerce er, og hvorfor det er en god idé at bruge til din webshop, så synes jeg du skal læse med her! Lad mig introducere dig for WooCommerce, og hvorfor vi hos Offbeat er ellevilde med systemet.

Let’s get you hooked!

 

Woo-hvad for noget?

Lad os først og fremmest dykke ned i, hvad WooCommerce er. Måske du har siddet med tanken om, at WooCommerce er for teknisk og nørdet? Den tanke vil jeg gerne forsøge at fjerne. WooCommerce er nemlig “bare” en udvidelse til WordPress, der giver dig mulighed for skabe online salg på webstedet. Dit websted går dermed sagt fra at være en hjemmeside (altså en informationsside) til at være en webshop.

Det er i øjeblikket en af ​​de mest anvendte e-handelsplatforme, og det er vidst kun bevis på én ting, og det er, at det er en solid platform til din online shop. Det blev i sin tid oprettet af Automattic, som også står bag udviklering af ​​WordPress. Dens popularitet skyldes blandt andet fleksibiliteten og letheden ved at styre platformen og de mange plugins, som du kan integrere i din online forretning.

Nu har vi på plads, hvad WooCommerce er. Så lad os nu dykke ned i de mange grunde til, hvorfor du bør vælge WooCommerce til din webshop.

 

WooCommerce har gjort promovering simpelt

Antallet af salg har stor betydning for hvor stor succes din webshop har. Inden du når at tænke “no shits, Sherlock…” er min pointe, at det er nu, markedsføring kommer til at spille en stor rolle.

Igen inden du når at tænke “og hvad har det så med WooCommerce at gøre?”, så er det sådan, at WooCommerce er udviklet i et system, hvor du nemt kan forbinde din online butik med flere af dine sociale medier, e-mailmarkedsføring og flere forskellige plugins til promoveringer eller dataanalyser som f.eks. Google Analytics. Med få kliks har du altså forbundet din webshop med dine marketingkanaler, og du er nu klar til at skabe opmærksomhed omkring din shop.

 

Meget god indlæsningshastighed

Jo højere indlæsningshastighed på din webshop, jo bedre vil du kunne sælge. Den gode nyhed er, at WooCommerce har en meget god indlæsningshastighed, hvilket kan forbedre hele brugeroplevelsen og dermed også salget.

Hastighedsbelastning er nemlig ekstremt vigtig, når det kommer til onlinesalg, da hvis din webshop ikke indlæses hurtigt nok, kan du risikere at miste nogle af de potentielle kunder, der var interesserede i dit produkt eller dine tjenester.

Det samme gælder søgemaskinerne – de er nemlig også opmærksomme på hastigheden på din webshop, og når du har en hurtig webshop, vil det altså have en positiv påvirkning på din position i Google-søgningen.

 

En høj grad af sikkerhed

Vigtigheden af ​​sikkerhed bør aldrig undervurderes – det tror jeg nok, at vi alle kan nikke genkendende til, eller i hvert fald blive enige om. Med så mange risici, der truer onlinebutikker i dag, er det vigtigt at sikre, at netop din er beskyttet mod hackere.

Der er mange plugins til rådighed, der hjælper dig med at øge sikkerheden af din webshop, og derfor med hensyn til cybersikkerhed er denne platform et meget godt valg for din online forretning.

 

Ingen produktbegrænsninger

“Ingen produktbegrænsninger – det kan du da ikke mene?” – men jo, det var lige netop det, jeg sagde. Du kan sælge enhver type produkter eller tjenester med en webshop baseret på WooCommerce. Det betyder, at det altså er ligegyldigt om du sælger:

  • Fysiske produkter, såsom sko, tasker, høretelefoner osv, som sendes hjem til dine kunder
  • Virtuelle tjenester eller produkter, der kan downloades, såsom billeder, illustrationer, lydfiler, opskrifter og e-bøger.
  • Online kursur eller foredrag, hvor man betaler for en plads på holdet.
  • Abonnement på dine tjenester/services og/eller produkter.

Muligheder er der mange af! I forhold til abonnement, vil jeg helt klart anbefale dig at overveje følgende “hvordan kan jeg tilbyde mine kunder værdi ved brug af et abonnement?”. En lille bonus anbefaling herfra, er også at læse bogen “Sign Up” af Andreas Dirksen – så er jeg sikker på, at du nok skal finde den helt rigtige løsning på forretnings abonnementsløsning.

 

Brugervenlig navigation på alle  enheder

Det kan godt ske, at du er ved at kaste op over ordet “brugervenlighed” – ja, det er et ord der er brugt igen og igen, men sagen er den, at det bare er og vil altid være ekstrem vigtigt, at din website fungerer problemfrit for at kunne give en god kundeoplevelse. Det gælder uanset, om de besøger din webshop – eller hjemmeside for den sags skyld – på en hvilken som helst enhed (mobil, tablet og computer).

Jo mere digitaliseret verden bliver, des mere trafik vil der med tiden komme fra mobile brugere. Brug evt. Google Analytics til at finde frem til, fra hvilken enhed dine kunder kommer fra. Udnyt disse data til at vurdere, netop hvorfor responsive designs (gjort mobilvenlige) er så vigtigt.

Du kender det jo måske endda selv – du sidder på sofaen, nyder en kold fyraftensøl (måske endda en special øl fra Hvide Sande Bryghus), og finder så mobilen frem, fordi du skal fordrive tiden lidt, mens kartoflerne koger. Du støder ind i en webshop der sælger andre specialøl, men hov du kan ikke finde kurven? Billederne er også helt forvranget, og det hele ser lidt rodet ud. Du lukker siden ned igen og tænker “nå så kan det også være ligemeget.”
– Dét er præcis hvad vi kalder en ikke-brugervenlig webshop!

 

Nå ud over de danske grænser og sælg globalt

Med en webshop baseret på WordPress og WooCommerce kan du sælge til købere både nationalt og internationalt rundt i hele verden. Fedt ikke?! Du behøver ikke 5 forskellige webshops til de 5 lande. Du kan salme det hele et sted – med hvert sit sprog, valutta og priser.

Har du brug for hjælp til opsætning af flersproget webshops og hjemmesider, så kontakt os også hjælper vi gladeligt!

 

Utallige betalingsmetoder & forsendelsesmetoder

Der er mange forskellige betalingsløsninger tilgængelige for alle onlinebutikker. I danmark betaler 89 % med kort efterfulgt af 47 % ved brug af MobilePay. Herudover findes der PayPal, netbank, faktura og Apple Pay, Google Pay mm.

Tag beslutningen om hvilken betalingsmetode, du skal vælge, afhængigt af din forretningsprofil, målgruppe, type produkter eller tjenester og transaktionstype.

Ved brug af WooCommerce kan du aktivere forskellige betalingsmuligheder, der passer til netop din virksomhed, såsom: MobilePay, Dankort, Visa, Mastercard, Maestro, Viabill osv.

Forsendelse er en vigtig del af enhver e-handelsvirksomhed, som beskæftiger sig med fysiske produkter. Med WooCommerce er det gjort let at integrere enhver leveringsmetode ind i systemet. Ligeledes er det gjort nemt for dig at bestemme, hvad der skal stå i forsendelsen – og prisen her til. Eksempelvis om der skal stå “hjemmelevering” eller “leveret til hoveddør”.

 

 

Hvis platformen, som du på nuværende måske ikke føler tilfredsstiller dig og dine behov, kan vi hos Offbeat media hjælpe dig med at migrere til WooCommerce for en meget lettere administration. Vores team står til din rådighed, hvis du vil finde ud af flere detaljer om WooCommerce-platformen.

 

Rohani og Nanna
Team Offbeat media

NANNA LUTTERMANN POULSEn

NANNA LUTTERMANN POULSEn

Digital konceptudvikler

Rohani Ozer

Rohani Ozer

Grafisk designer