Tag kontrollen over din markedsføring med førstepartsdata

Gør dig uafhængig af store og ukontrollerbare spillere, som Google og Meta med Facebook og Instagram. Sørg for at de ikke sidder på dine dyrebare kunders data, men at du selv har kontrollen over førstepartsdataene ved selv at indsamle dem på dine egne medier, frem for igennem Google og Meta, som dermed får ejerskabet over dem.

Du kan indsamle førstepartsdata igennem eksempelvis din e-mailmarketing, sms-marketing, din webshop og eventuelt en app.

Hvad er førstepartsdata?

Førstepartsdata er dén data, som den enkelte virksomhed selv indsamler direkte fra sine kunder, og dermed er ejer af. Det er eksempelvis personoplysninger som navn, adresse, fødselsdag og interesser. Det er også de data, du indsamler igennem din webshop, når din kunde laver et køb. Eksempelvis data om antal købte varer, senest købte varer og brugte købskategorier.

I årevis har markedsføringsfolk brugt tredjeparts datakilder, for at forbedre sine targeting-strategier og målrette sine kampagner. Nøglen til at blive uafhængig af de traditionelle markedsføringsplatforme er ved selv at indsamle dine egne data, og have fuld kontrol og ejerskab over dem.

Selvom det er nemt og bekvemt at benytte sig af de store sider til at indsamle data, da de gør det fulde arbejde med at indsamle og sortere datene, så er det også en stor risiko at løbe for din virksomhed, da du overlader kontrollen og ejerskabet til dem.

Konkrete eksempler på sager, der besværliggør brugen af tredjepartsdata

Flere generelle ændringer i markedet samt regler der løbende reguleres, besværliggør dataindsamlingen igennem en tredjepart.

Her er nogle konkrete eksempler på ændringer i markedet, der besværliggør håndteringen af data igennem en tredjepart.

  1. Meta har meldt ud, at de kan ske at være nødsaget til at trække sig ud af EU-landene

Meta truer med at trække sig ud af EU-landene, på grund af uoverensstemmelser med EU i forhold til databeskyttelse. Hvis ikke Meta længere må udveksle data fra europæiske brugere med USA, truer de med at forlade EU-landene.

  1. Apple gør det sværere at tracke brugeradfærd

Det sker i forbindelse med Apples iOS 14-opdatering, der giver brugerne mulighed for let at til- eller fravælge tracking via en pop-up besked, inden du klikker ind på apps som eksempelvis Facebook.

  1. Google udfaser tredjepartscookies

Og Googles tredjepartscookies er Googles primære måde at indsamle brugerdata på – som også bruges til Google Ads-annoncer. Og det kan potentielt set gøre det sværere, at måle effekten af din annonceindsats.

  1. Annoncepriserne stiger

Det vil være klogt, at benytte andre metoder til dataindsamling end kun onlineannoncering, da priserne og konkurrencen her fortsat kun er stigende.

Og som du kan høre er der store risici at løbe, men også store usikkerheder, da vi ikke kan forudse markedsændringer, og hvordan de store aktører ændrer sine strategier.

Derfor skal du sørge for også selv, at indsamle data på dine egne medier.

Hvordan indsamler du førstepartsdata?

Først og fremmest skal du overveje, hvilke oplysninger du har brug for. Samtidig skal du ikke forsøge at indsamle for meget data på én gang, da du selvfølgelig skal have et formål med de indsamlede data allerede fra start, og du skal også sikre dig at din kunde ikke køre træt i at skulle udfylde alle sine oplysninger på én gang (hvis der eksempelvis er 15 bokse at udfylde). Her kan du istedet starte med at bede om navn og mail og efterfølgende indsamle flere data igennem e-mailmarketing.

Husk også her at undersøge GDPR, der blandt andet siger, at du ikke må opbevare data uden formål.

Måder du kan indsamle førstepartsdata:

  1. Pop-up formular på din hjemmeside med ”tilmeld dig vores nyhedsbrev”, hvor man kan indtaste kontaktoplysninger
  2. En ”check-box” ved køb, når kunden har indtastet mail og derefter giver samtykke til at modtage nyhedsmails
  3. Kundeklub hvor kunden skal angive kontaktoplysninger ved tilmelding

Nu vil du efterfølgende løbende kunne indfange mere og mere data over nyhedsmail og SMS-marketing, og når kunden foretager køb på din webshop. Eksempler på de data kunne være:

E-mailmarketing

Her kan du få adgang til data som åbningsrater, klikfrekvenser og afvisningsfrekvenser. Og om hvem der åbner mails og hvilke produkter, de er interesserede i.

SMS-marketing

Ligesom ved e-mailmarketing kan du her finde  åbningsrater og leveringsrater. Her kan beskeden også indeholde en URL, som leder ind til din hjemmeside. En URL hvor du også kan tracke kundens adfærd.

Apps

Det kan også være, at du har en app, hvor du kan tracke brugerhændelserne, der sker herpå.

Web

Her er det især, hvilke produkter dine kunder køber samt i hvilke produktkategorier. Og derudover hvilke sider, de i højere grad besøger og meget mere.

Jo mere data du har på dine kunder, jo mere målrettet og segmenteret markedsføring kan du lave, så det bliver superrelevant for dine kunder, og dermed øger loyaliteten, mindsker frafald af subscribers på eksempelvis nyhedsmail og SMS-marketing samt konvertere leads til kunder og meget mere.

Så har du gået med overvejelser om, at investere mere i at indhente førstepartsdata, så håber vi, at dét her har givet det sidste skub til at komme i gang.

Louise
Team Offbeat media

Louise Laier

Louise Laier

Marketing & tekstforfatter