Skab større engagement på din Instagram-konto

Synes du, at det kan være svært at gennemskue Instagrams algoritmer, som hele tiden er under forandring?

Her får du 8 tips til, hvordan Instagrams algoritme fungerer lige nu, og hvordan du kan skabe vækst og øge engagementet på din virksomhedskonto i 2022.

Husk, at det der giver flest point på engagement, når du lægger et opslag op på Instagram, er funktionen ”gem” derefter er ”del” og så ”kommentar” og til sidst ”synes godt om”-funktionen.

Opslag med højt engagement vil vises højere oppe på startsiden og på udforsk-siden, når brugere scroller her, og dit opslag vil derfor automatisk også nå ud til endnu flere brugere, der forhåbentligt også vil engagere med opslaget.

8 MÅDER AT VÆKSTE i ENGAGEMENT

1. Interagér med dine følgere

Når du interagerer med dine følgere, så opfordrer du dem også indirekte til at interagere med dig. Når de kommenterer på dine opslag, deler dine opslag eller skriver en besked, så husk at svare, så de gerne gør det igen på samme opslag eller et fremtidigt opslag fra dig.

Derudover er det også vigtigt at opfordre dine følgere til interaktion mere direkte.

Det kan du gøre igennem Stories-klistermærker. Og her er mange muligheder. Du kan lave afstemninger, spørgerunder, nedtællinger, meningsmålinger, ”del din oplevelse”, quizzer, emoji-skydere til afstemning og meget mere.

Én af de mest engagerende Instagram Stories-klistermærker er spørgsmåls klistermærket. Her kan du lave spørgerunder som ”spørg mig (virksomheden eller dens medarbejdere) om hvad som helst” eller spørgerunder om forskellige emner indenfor din virksomheds branche eller om dine produkter/ydelser.

Ved at interagere med dine følgere hjælper det med at skabe loyale følgere, der føler sig forbundet med dit brand.

 

2. Memes

Memes er populære som aldrig før. De er sjove, kreative og relaterbare. De er med til at brugerne føler sig set og hørt. Og så er de sjove for følgerne at dele med sine venner, ved at tagge vennerne i kommentarfeltet – og dermed skabe engagement med ikke bare kommentarer, men måske også likes og delinger både i DM og på brugernes egne Instagram Stories.

Memes er de sjove videoer eller billeder med tilhørende billedtekst på billedet, som gør at din kunde kan identificere sig med en sjov hverdagssituation, filmscene eller lignende. Memes kan også bruges af virksomheder, hvor du sætter dit produkt/ydelse ind i en relaterbar situation eksempelvis med en sjov scene fra en serie afbilledet ovenover.

Du kan finde inspiration til dine memes under hashtagget #memes på Instagram samt finde gifs på Giphy.com.

 

3. Grafik-opslag

Lidt i sammenhæng til førnævnte memes er også æstetiske grafik-opslag med tekst, grafik, billede og genbrugte tweets. De er at finde overalt på Instagram, så her er masser inspiration. Og så er det oplagt til at skabe engagement i samme form, som ved de tidligere nævnte memes.

Her kan du finde inspiration under hashtagget #graphic på Instagram.

 

4. Karrusel-opslag og reels med værdifuld info

I stedet for at skrive en lang beskrivelse til et almindeligt billede-opslag, så kan du fange brugerne med et karrusel-opslag med 10 billeder, videoer og tekstgrafik. Det er 10-i-1, 10 billeder i ét! 

Derudover er videoer som reels med trendy musik, noget der underholder og skaber interaktion. Det kan være en dans, en inspirationsreel med en masse billeder eller en how-to video.

Brugerne vil gerne have værdifuldt indhold, som enten underholder eller lærer. Og især karrusel-opslag er gode til at vidensdele med dine brugere på en engagerende måde. Giv tips og tricks til dine brugere indenfor din branche eller om din virksomheds produkter/ydelser.

 

5. Husk Call-to-action

Opfordre dine brugere til at handle på din content. Det kan være med et link i story til din hjemmeside, opfordring til deling, kommentar eller like i et opslag.

Det kan gøres med et spørgsmål, som opfordrer dine følgere til at svare i kommentarfeltet. Spørgsmål om eksempelvis hvilket type indhold dine følgere gerne vil se, eller om de har nogle gode råd indenfor mad, tøj eller hvad din post nu handler om.

Du kan også opfordre dine følgere til at læse mere via link i din bio. Da det endnu ikke muligt at linke i opslagsteksten på Instagram.

Og ønsker du at henvise dine følgere til flere links, er det også muligt. Her er flere forskellige sider, der gør det muligt at ligge flere links ind, som din bruger kan klikke på igennem din Instagram-bio. Se blandt andet lnk.bio eller linktree.

Men husk at gøre det ægte. Dine følgere gennemskuer, hvis det er et åbenlyst engagement taktik. Din CTA skal have sammenhæng til dét, dit opslag handler om.

 

6. Dine følgere vil ikke kun se din virksomhed, men også personerne bag

Om du har en virksomhedsprofil eller en personlig profil, så elsker følgerne, når din personlighed skinner igennem – og de vil se dit ansigt. Personlige profiler skaber engagement. Dine følgere vil føle, at de engagerer med en person med et ansigt og ikke blot en virksomhed med et logo.

Story-funktionen på Instagram er en helt oplagt måde, at vise dit ansigt, snakke og have en uformel ”samtale” med dine følgere om dagligdagens aktiviteter. Husk også at gemme dine stories i ”Highlights” på din profil.

 

7. Konkurrencer

Konkurrencer er endnu en måde, hvorpå du kan skabe engagement, men det er også især effektivt til at få nye følgere. Hvem elsker ikke gratis ting?

Her kan det være at krav for brugerne, at de skal kommentere eller like. Du kan også opfordre de deltagende til at tagge deres venner i kommentarfeltet eller dele konkurrencen.

 

8. Del, når dit publikum er online

På Instagram og Facebook kan du under ”indblik” under din virksomhedsprofil se, hvornår dit publikum er mest aktive i løbet af dagen og ugen. Og det er her du skal dele din content, så der er flest mulige, der er online i samme sekund, som du deler, og dermed er der flere til at engagere med dit indhold.

Nu er du klar til at øge din virksomhedsprofils samlede engagement og se din Instagram-profil vokse – ikke blot i følgere men også likes, kommentarer og delinger. God rejse med din Instagram-profil! ?

Jane Vennersdorf

Jane Vennersdorf

Digital konsulent