Sådan uploader du sitemap til Google Search Console

Måske du tænker “hvad er et sitemap, og hvad forskel gør det på min hjemmeside?” Det skal jeg fortælle dig. Ved brug af et sitemap får Google adgang til alle links og sider der findes på din hjemmeside. På den måde får Googles robotter nemmere ved at indeksere og godkende hjemmesiden, og vil derfor have stor betydning for dit SEO arbejde. Et sitemap er en form for fil, som giver dine oplysninger videre til Google – disse oplysninger er forholdet mellem video, tekst, billeder, links og andre filer, som findes på din hjemmeside/webshop.

I dag er det ikke længere nødvendigt at kode en lang HTML sitemap, de fleste CMS systemer kan nemlig udarbejde et sitemap for dig, og denne vil blive lavet som XML-format frem fra HTML.

FORSKELLEN DEN GØR FOR DIN SIDE

Et sitemap kan virke unødvendigt, men det er desværre mere vigtigt end du selv tror. Et sitemap er specielt vigtigt for dig der: 

  • Har et stort websted. Google kan have svært ved at indeksere alle dine sider, eller holde sig opdateret på dine mange blogs og lignende, hvis din hjemmeside er meget stor. Derfor vil et sitemap gøre Google ekstra opmærksom på dine mange sider, så de altid vil være “up to date”.
  • Har indholdssider der er isolerede. Det kan sagtens ske at du har en landingsside, som ikke er knyttet til andre sider, eller som ikke har eksterne/indgående links tilknyttet. Dette betyder at Google kan have svært ved at finde den, men med et sitemap vil Google altid blive gjort opmærksom på disse isolerede indholdssider.
  • Har oprettet et nyt website. Med et nyt website vil du højst sandsynligt have få eksterne links der linkes ind til siden, og Google kan derfor have svært ved at finde den. Din URL er ny for Google, men ved at indsætte dit sitemap i Google Search Console, bliver Google gjort opmærksom på at du er aktiv og derfor skal være mulig at finde i din store søgemaskine.

Ved at indsætte dit sitemap på Google Search Console, vil du have en række fordele:

  • Googles søgemaskine vil få direkte besked så snart en given varekategori, produkt, blog, indlæg og lignende bliver sat ind på din side. Chancerne for at Google indlæser disse nye links, er derfor i høj grad bedre end hvis du ikke har et sitemap.
  • Opdaterer du eksempelvis et blogindlæg, vil Google også her få direkte besked. Google vil på den måde have bedre chancer for at holde datoerne opdateret ved brugerens søgning, og denne nye dato vil derfor blive vidst på Google mellem din titel og metabeskrivelse.
  • Med et sitemap vil din indeksstatus forblive stabil, og du forbedrer på samme tid serverressourcerne.

Så snart du har indsat dit sitemap og Google har indekseret hjemmesiden, vil du kunne undersøge præcis hvor mange sider Google har fundet. Dette finder du under “Dækning”. Det er også her, at du vil kunne se, hvis der er fejl med en eller flere sider.

Google Search Console

SÅDAN INDSÆTTES SITEMAP I GOOGLE SEARCH CONSOLE

Vi har lavet denne lille guide til dig, så du nemt kan komme igang med at indsætte dit sitemap i Google Search Console.

Præcis hvordan du finder linket til dit sitemap er afhængigt af hvilket CMS system du benytter. Vi tager udgangspunkt i WordPress, da det er dette CMS system i i Offbeat media arbejder i, samt pluginnet Yoast.

  1. Gå til din hjemmeside/webshop og find pluginnet. Her vil du få generet en URL, som skal kopiers.
  2. Log ind på din Google Search Console profil, og vær sikker på at du har tilføjet din virksomhed som ejendom.
  3. Klik på “sitemaps”, og indsæt nu den kopierede URL. (Er der gamle/forældede sitemaps, skal disse fjernes – fjernes ved at klikke på de tre prikker øverste højre hjørne.)
  4. Efter du klikker på “send” vil dit sitemap nu blive indekseret i Google (dette kan tage lidt tid).
Google Search Console

SÆT I GANG – ELLER KONTAKT OS FOR HJÆLP

Nu er retningslinjen sat, og det er bare med at komme i gang. Det tager kun 5 min. og du vil ikke have noget at miste ved at gøre det. Du vil kun gøre dig selv og din forretning en tjeneste.

Det er muligt at sende op til 500 sitemapsindeksfiler for hvert enkelt websted, men har du en større website kan det være en god idé at splitte sitemap op i flere sitemaps. I dette tilfælde henviser vi til Googles egen vejledning.

Du er altid velkommen til at tage kontakt til os, hvis du har brug at hjælp til at komme igen, eller hvis du oplever besvær med at indsætte sitemap eller ikke kan finde frem til dit sitemap.  

 

 

Nanna
Team Offbeat media

NANNA LUTTERMANN POULSEn

NANNA LUTTERMANN POULSEn

Digital konceptudvikler