fbpx

SEO: Dominér Google og eksploder dit salg!

Gæsteblogindlæg | Stephanie Riddersborg Zebis fra Kreer.dk | Markedsføring, SEO, linkbuilding

Puha vi tør næsten ikke sige det. Online markedsføringseksperters forbudte ord. Et ord som lyder så kedeligt, at du næsten falder i søvn, når du hører det (Zzzzzzz). Men nu siger vi det alligevel højt, for netop dette ord er bare utroligt vigtigt og helt uundværligt at integrere i din markedsføringsstrategi, hvis du gerne vil i mål med dine salgsambitioner. Ordet er ‘SEO’.

 

Inden du smider din computer ud af vinduet for at undslippe termer som ‘linkbuilding’, ‘meta-tags’, ‘hastighedsoptimering’ og ‘Schema markup’, så hold lige fast i sædet, for vi vil i det følgende tage dig med på en både spændende og lærerig rejse ind i SEO’ens verden – Som faktisk kan være skidesjov! … Medmindre du ikke kan lide at tjene penge…

Hvad pokker er SEO?

SEO stammer fra engelsk; Search Engine Optimization eller søgemaskineoptimering i almindelig dansk tale og er en disciplin, som går ud på at toptune din hjemmeside eller shop til søgemaskiner, som fx Google. Det er nemlig disses algoritmer, som bestemmer hvor i søgeresultaterne du skal kunne findes. Dette gøres vha. af Googles mere end 200 rankingfaktorer!

Sidder du nu og koldsveder, mens du tænker “Det er viiiirkelig mange parametre at holde styr på”? Bare rolig! Der skal sjældent mange optimeringer til, førend du oplever en verden til forskel i din omsætning, når du arbejder med SEO. Og hvorfor er dine placeringer i Google så vigtige? Jo nu skal du blot spidse øre i det følgende.

Spørg dig selv: Hvor gemmer man et lig?

På side 2 i Google! Der er nemlig ingen som leder her. Hø hø! Der fik du lige den ældste joke i SEO’ens historie, men den er stadig lige så aktuel i dag, som den nogensinde har været.

Førstepladsen i Google (altså den hjemmeside eller shop, som ligger allerøverst i søgeresultaterne når du fx søger på ‘gummistøvler’) får nemlig hele 33% af den organiske trafik ind på sin side. Men hov nu tænker du måske “33% er sguda ikke særligt meget”, men jo det er det faktisk. Vi har nemlig tjekket, at der er 6.600 mennesker, som hver måned søger på ‘gummistøvler’ (du kan tjekke dine egne søgeord via dette værktøj). Det betyder at 33% i virkeligheden er mere end 2.000 besøgende, som en gummistøvleshop kan score via Google. Og det stopper ikke her, for måske sælger gummistøvleshoppen også sandaler, stiletter, herre- og børnesko osv., som ligeledes kan optimeres til, at sælge laaaangt mere. Kan du se hvad vi mener?

Dominer alt du kan!

Andenpladsen i Google får 18% og dernæst kan du næsten regne ud hvordan procenterne daler hurtigt herefter. Derfor er det supervigtigt, at du begynder at gå efter at ligge øverst i Google.

Når vi taler om at dominere Google, må vi aldrig blot tænke, at nu gælder det om at komme op og rangere godt på et enkelt søgeord eller tre og så var det det. NEJ! Skab i stedet søster-sider, blogs, affiliates eller andre ‘konkurrenter’ til din side, som ultimativt peger tilbage på dig selv og dine produkter eller services. De skal op og rangere i toppen af Google sammen med din hjemmeside, så du sikrer, at du scorer 33% PLUS 18% osv. Kan du se tricket?

Og nu kommer vi så til det sjove: Hvordan! Arbejdet med at optimere din hjemmeside til Google er i virkeligheden et manipulationsarbejde, hvor man går ind og sikrer, at ens side lever 100% op til Googles standarder gennem teknisk optimering og content-arbejde. Hvis du ikke allerede er i gang kan du tilmelde dig SEO-hack-listen, hvor du får fede ufiltrerede råd og guides til hvordan du kommer i mål og tjener flere penge – hurtigt. Dernæst kan du iværksætte arbejdet med gunstige keywords og linkbuilding.

Linkbuilding: Bæredygtig markedsføring

Okay, altså linkbuilding redder ikke regnskoven. Desværre! Også selvom linkbuilding og SEO generelt er papir-frit arbejde. Så når vi kalder SEO for bæredygtig markedsføring tænker vi i stedet på din pengepung: Økonomisk bæredygtighed. SEO er nemlig, modsat al anden markedsføring, et mere langsigtigt og blivende resultat. Mens du pøser dine hårdtjente markedsføringspenge efter diverse Facebook kampagner, radiospots, avisannoncer og andre nu-og-her marketingplatforme, er de placeringer du opnår og vedligeholder gennem SEO i Google til for at blive.

Linkbuilding er SEO-verdenens stærkeste enkeltstående parameter. Faktisk er det så stærkt, at du i mange tilfælde kan nøjes med nogle måneders linkbuilding for at opnå din drømmeplacering i Google.

Teknisk SEO

Inden man går igang med linkbuilding skal det estimeres om det kan betale sig. Fordi hvis din hjemmeside er dybt forældet og knap kan kravle ifht. Googles aktuelle standarder, så nytter linkbuilding ikke meget. Mange hjemmesider er ovenikøbet opsat forkert og kan i nogle tilfælde slet ikke findes i Google. Andre hjemmesider kræver blot et lille teknisk løft og så er de flyvende. Du kan ikke ‘se’ disse fejl og mangler med det blotte øje. Der er det en specialist, som du skal have fat i. Hos Offbeat Media samarbejder vi tæt med SEO-eksperterne fra Kreer. De er har hjertet med i deres arbejde og ved præcis hvilke parametre du bør fokusere på. Og så har de ovenikøbet skabt et kæmpe linkkatalog, som du kan udnytte til utroligt gode priser hvis du er interesseret i linkbuilding.

Kombiner SEO med Ads

Et andet smart ‘hack’ er at kombinere din SEO med Google Ads – I hvert fald til en begyndelse. SEO virker nemlig langsommere (omend mere stabilt) end almindelig markedsføring og mens du kravler opad i Googles søgeresultater, kan det være en god idé at supplere med Ads. Enkelte vælger i stedet at satse udelukkende på Ads eller anden markedsføring. Det kan faktisk også i nogle tilfælde være det bedre valg, men KUN hvis konkurrencen på dine søgeord er så svære at rangere på, at det ikke er pengene værd. Igen skal du have fat i en der ved præcis, hvilke(n) strategi(er) du bør gå med for at opnå dine salgsmål.

 

Hva’ så nu?

Ja nu skal du i gang! Først og fremmest skal vi ikke spilde din tid, så lad os få tjekket din side og give dig vores bud på hvad der bør iværksættes af tekniske tiltag. Er du en ivrig læser af denne blog, så ved du også, at vi er knalddygtige her hos OffBeat Media  og at vi altid tager et grundigt blik på alle omkringliggende faktorer, som grafik og hvordan vi kan løfte dig op på et højere niveau med baggrund i alle marketingkunstens regler (eller rettere brydninger med disse regler, så din virksomhed virkelig skiller dig ud).  Slå på tråden eller kontakt os direkte her.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *