fbpx

Sælg til dine kunder direkte i Instagram

De fleste virksomhedsejere, der sælger produkter til B2C markedet, vil gerne gøre det så let for deres kunder at foretage et køb, som det overhovedet er muligt. Og med Instagram, der er et socialt medie med fokus på at vise skønne billeder af produkterne frem, er det jo en oplagt kombination at skabe en helt unik købssituation for kunden.

Og den mulighed for Facebook nu skabt for os.

I USA denne sommer rulles Instagram Shop ud. Og mon ikke så, at det kommer til Danmark inden for ganske kort tid? Det er vi i hvert fald ret overbevidste om, og her vil vi fortælle dig lidt om, hvordan du kan bruge Instagram Shop til at vækste din indtjening på B2C markedet.

Hvad er instagram shop?

Først af alt: Så vil jeg introducere dig til denne nye feature i Instagram. Det hele starter selvfølgelig hos Facebook, der har udviklet Facebook Shops (det kan du læse mere om her), men udover det, så har de også udviklet Instagram Shop.

Instagram Shop gør det muligt at sælge dine varer direkte til dine kunder i Instagram appen. Og samtidig bliver det endnu lettere for nye leads at finde frem til din butik og opdage dine brands uanset hvor, de befinder sig i verdenen.

Instagrams brugere får mulighed for at gå op opdagelse i fremtiden og finde en lang række brands og følge deres ynglingsbutikker. Desuden kan de også sætte filtre op, så de bliver vist for dine produkter, hvis de passer til kundens præferencer.

Ligesom kunderne kender det fra en webshop, så bliver det også muligt at søge på kategorier, såsom makeup, sko, delikatesser og meget andet.

Og sidst men ikke mindst, så lyder det til, at Instagram Shop kommer med et lille ændring i navigationslinjen. Senere på året, kommer der fornemtlig en decideret butiksfane til at ligge i alles navigationslinje i Instagram – så mon ikke, at dette ændrer hele kundens købsrejse i et omfang, som vi ikke helt kan spå om endnu?

Du kan se Facebooks egen video her af, hvordan Facebook Shops og Instagram Shop kan bruges i din virksomhed.

 

Giv dine kunder en kortere købsrejse med Instagram Shop

I dag tæller hvert klik i kundens købsrejse. Faktisk skal man regne med, at der falder ca. 50-80 % købere fra, hvis købsprocessen tager ret meget mere end 5 klik. Så de seneste år har vi for alvor lavet købsrejserne så korte så muligt med så få klik, som det er muligt.
Det er med til at sikre, at flere leads gennemfører deres køb, og altså give dig en større omsætning på bundlinjen.

Når det nu bliver muligt at betale og gennemføre hele købet i Instagram og i selve Facebook appene, så stiller det for alvor krav til din webshop, der skal trække trafikken fra for eksempel Google. Det kan du læse mere om i næste afsnit, men uanset hvad, så handler det om, at nu kommer der nyt software, der formentlig vil komme til at ændre vores købsadfærd igen.

Så en kortere kunderejse igennem Instagram og Facebook vil helt sikkert få stor betydning for mange virksomheder i fremtiden. Og der vil formentlig blive en del, der ikke kan være med og tjene penge på Instagram Shop, imens det vil give plads til innovative sjæle, der formår at engagere, tiltrække og fastholde kunder via de sociale medier i en helt ny kontekst.

3 fokusområder, inden Instagram Shop kommer til Danmark

Når nye innovationer opstår, så handler det i høj grad om, at du som virksomhed er klar til at gribe de muligheder, som innovationen giver til dig. For dine konkurrenter skal nok gribe chancen.

Derfor er der 3 vigtige fokusområder, som du med fordel kan prioritere i din udviklingen af din virksomhed på B2C markedet.

1. Få opsat dit Facebook katalog med produkter fra din webshop

Dette er trin 1. Kataloget skal laves, så du kan tagge dine produkter i dine opslag. Og allerede her forkorter du kundens købsproces fra i dag.

Derefter er det en god idé at få Instagram shopping på, hvis du ikke allerede bruger denne funktion på Instagram.

2. Byg dit visuelle brand op – og find kameralinsen frem

Vi køber jo primært med øjnene, og specielt på Instagram. Så vores næste råd består i, at du får taget nogle vanvittig lækre produkt- og miljøbilleder, der stemmer overens med din virksomheds visuelle identitet.

Der er kun 1 ting at sige i den sammenhæng: Hvis du vil være med i kapløbet på Instagram – og ikke mindst kunderne, så gælder det som, hvor lækkert dit produkt fremstår, og hvor godt indhold du producerer på de sociale medier. Og igen: Dine konkurrenter vil gøre det. Måske ikke lige i nabobyen, men når mulighederne er så mange for at rykke ud i verdenen for dig igennem Instagram Shop, så er muligheden for nye konkurrenter også ekstrem stor, og derfor er det bedre at være foran i stedet for at hale bagefter fra dag 1.

3. Byg din følgerskare og loyalitet op nu

Når Instagram Shop kommer til Danmark, vil der formentligt opstå stor konkurrence på markedet samt stigende priser i online annoncering. Derfor er det en god idé at bygge din følgerskare op nu og skabe en god loyalitet til dine nuværende kunder og følgere.

 

Vi glæder os allerede meget her hos offbeat media til at se, hvad dette kommer til at betyde for fremtidens købsrejser – og så håber vi, at du griber muligheden i din virksomhed til at være first mover på området, og at du er klar med lækkert indhold, som forkæler dine kommende kunders sanser. 

Hvis du har brug for hjælp, så send os endelig en mail på info@offbeatmedia.dk eller ring til os på tlf. 2237 6647.

 

 

Jane
Team Offbeat Media

Jane Vennersdorf

Jane Vennersdorf

Indehaver

jun 9, 2020

Tilmeld nyhedsbrev

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *