Rækkevidden falder på dine facebook opslag – og hvad gør du så?

af | maj 6, 2019 | Facebook, Sociale Medier | 0 Kommentarer

Lige i øjeblikket falder rækkevidden på Facebook opslag igen drastisk. Faktisk peger nogle målinger på, at det er helt ned til 1,3 % af vores følgere, der ser vores opslag. Få vores bud på, hvordan du når ud til flere igen.

I dette blog indlæg får du 3 konkrete idéer til, hvad du kan gøre. Hvis du får idéer undervejs, så skriv dem endelig ned med det samme, så du kan vende tilbage til dem bagefter.

Annoncering

Annoncering kommer vi ikke rigtig udenom i dag. Hvis du vil nå dine følgere og måske også kommende følgere, så er det bedste værktøj i værktøjskassen: Annoncering.

Førhen gik organisk indhold som varmt brød, men i dag vægter algoritmen (og Facebooks økonomi) noget lidt andet end bare for 2 år siden.

Derfor er der ikke rigtig nogen vej uden om længere end at bruge penge på markedsføring. Og det kan godt være, at det virker som en dyr løsning, men faktum er bare, at du ikke får ret meget billigere reklame end på digitale og sociale medier.

Alternativet kan være annoncering i aviser, TV reklamer, sponsoraftaler eller dele flyers ud fra postkasse til postkasse. Og ingen af disse dele er der noget galt i – men det er alt andet dyrere og formentlig også mere ressourcekrævende end at sætte en Facebook annonce op.

Hvis du gerne vil vide, hvor præcist du kan ramme din målgruppe på Facebook og Instagram, så læs med med her.

Indhold med værdi

Uanset om du laver organisk indhold, eller om du laver indhold til annoncer, så husk en meget vigtig ting, hvis du vil spare penge og have flere følgere: Lav indhold, der giver værdi for dine kunder.

Hvis din markedsføring ikke giver mening for dine følgere, så liker og kommenterer de ikke på dit indhold. Og inden du har set dig om, så bliver din virksomhed vist til færre og færre mennesker.

Så sørg for at prioritere tid til at lave ordentlig indhold. Det kan være alt fra mekanikerens 3 tips til valg af sommerdæk til dessertdronningens bedste råd, når der skal leges med husblas.

Det behøver ikke at være de store videoproduktioner eller vilde specieleffects. Du kommer ganske langt med lidt lækkert grafik og en smartphone.

Struktur og flot grafik

Vi kan se et lighedstegn for rigtig mange virksomheder på Facebook, der formentlig er skyld i, at de ikke når særlig langt ud: De nedprioriterer indsatsen i deres markedsføring. Det er ofte noget, der bliver lavet i al hast. De skifter i deres kommunikationsstil, og de har ingen rød tråd i deres grafik.

Og så er vi kede af at sige det: men så er det dømt til at gå galt.

Et af vores bedste råd til at opnå større rækkevidde på Facebook er så simpelt som at få lagt en plan for de sociale medier. En plan kan fx se sådan ud:

  • Målsætning
  • Hvad skal der lægges op?
  • Hvordan skal grafikken se ud til?
  • Hvornår skal det lægges op?
  • Hvem lægger det op?
  • Skal der køre et tema? Fx ugens tip, ugens / månedens tema
  • Hvilke ressourcer skal der afsættes for at kunne lave opslaget?

Du behøver ikke store forkrommede planlægningsværktøjer for at kunne gennemføre dette. Et stykke hvidt papir på tavlen er mere end rigeligt for nogen. Andre (læs: os hos offbeat media) har en brainstorm mappe, hvor vi lægger alt vores i og laver indhold ud fra det. Så find den løsning, der passer til din virksomhed.

Det vigtigste er sådan set, at der er lagt en plan – og at den bliver ført ud i livet.

Sørg for at tænke genkendelighed og synlighed ind i det, du lægger op. Brug de samme farver og skrifttyper hver gang. Brug emojies, der kendetegner jeres virksomheds ydelser og kommunikere i det samme psrog hver gang.

En lille opsummering

Disse 3 områder: annoncering – værdi – struktur / grafik er 3 måder, du kan øge din rækkevidde. Vi vil helt klart anbefale dig at fokusere på alle 3 områder på én gang.

Markedsføring skal prioriteres, hvis du vil ud med dit budskab og få flere kunder igennem sociale medier. En enkeltstående indsats i en kort periode er sjældent nok, men du kan komme super langt, hvis du prioriterer din markedsføringsindsats og sætter tid og penge af til det hver måned.

Hvis du har behov for sparring på din indsats på sociale medier, så er du altid velkommen til at kontakte os her. 

Rigtig god arbejdslyst!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *