fbpx

Markedsførings-tjeklisten til iværksættere

Markedsføring og opstart af virksomhed går hånd i hånd. Men hvad skal du egentlig være opmærksom på, når du starter virksomhed op?

Her hos offbeat media har vi hjulpet en række startups og selvstændige i gang med deres virksomheder. Men vi ser desværre ofte, at man glemmer den del, der hedder markedsføring og branding, når man starter sin virksomhed op, og derfor har vi lavet en kort guide til dig, der enten lige er kommet i gang eller som gerne vil have lidt mere vækst i din virksomhed.

God læselyst!

Grafisk idenditet

Grafisk identitet er hele grundstenen for, at dine kunder og mulige kunder overhovedet lægger mærke til din virksomhed – og ikke mindst: Husker virksomheden.

Grafisk design indeholder alt fra logo, valg af skrifttyper, valg af farver, som du bruger på alle dine kanaler, og valg af billedstil. Men mange glemmer, at det er her område er ret vigtigt at prioritere, fordi man lige laver noget selv i Word og glemmer fra gang til gang, hvad man gjorde sidst.

Men i en tid, hvor vi bliver bombet med farver, indtryk og alt mulig andet godt fra alle sider, så gælder det om, at din virksomhed er let at genkende – uanset om de mulige kunder møder dig på Facebook, hjemmeside, annonce i avisen eller på en flyer.

Forestil dig, hvis McDonalds ikke havde en stærk grafisk identitet. Så kunne du se den gyldne måge var lidt mere end bare gylden. I restauranten er den gul. Men på TV reklamen er den grøn. På Facebook ville den være blå med en mere kantet skrifttype og på banner annoncerne på Ekstrabladet ville den måske være skrevet med kursiv og være lilla.

– og helt ærligt: Så ville vi ikke lægge mærke til McDonalds og tænke på en burger i bilen, hvis de ikke var knivskarpe på den gyldne måge.

Så husk at prioritere den grafiske identitet, så kunderne let genkender dig og skaber associationer med dit produkt eller service.

Materialer

Når du skal i gang, så er det en fordel at have forskellige materialer klar til uddeling. Her får du lige en kort liste med nogle af de materialer, der er must have i starten:

  • Visitkort
  • Flyers til forskellige kunder
  • Brochurer
  • Små kort, du lægger i dine pakker, hvis du har en webshop
  • Gavekort

Facebook pixel og google analytics

Facebook pixel og Google analytics er sporingskoder, som du lægger ind i på din hjemmeside, hvor du så kan spore kundernes adfærd igennem. Du får indblik i, hvor dine kunder kommer fra via sporingerne. Kommer de fx fra Facebook, Instagram eller Google søgninger? Eller går de direkte ind på din hjemmeside?

Når du ved, hvordan kunderne finder dig, bliver det også nemmere at vide, hvord du skal forbedre din markedsføring. Kommer de fleste direkte ind på din side, men ingen via Google søgninger? Så kan det være, at du skal gøre noget ved din hjemmesides søgeoptimering og linkbuilding.

Via Facebook pixlen kan du også lave annoncer, der rammer de mennesker, der allerede har besøgt din hjemmeside (og derfor formodes at have en interesse i dit produkt). Du kan også målrette annoncer mod de mennesker, der har samme online adfærd, som dem, der i forvejen har besøgt din hjemmeside. På den måde når du ud til en mere præcis målgruppe end, hvis du gætter dig frem.

SoMe

Sociale medier er en vigtig markedsføringskanal (og salgskanal) for mange virksomheder – og højst sandsynligt også for din. Men der er ret mange punkter, der skal være styr på for at fremstå professionel i dag.

Her får du lige de vigtigste punkter og formaterne, som passer til:

  • Profilbillede til Facebook – 800 x 800 pixels
  • Profilbillede til Instagram – 400 x 400 pixels
  • Coverbillede til Facebook – 820 x 312 pixels på computer og 640 x 360 pixels på telefonen
  • Stories formatet – 1080 x 1920 pixels
  • Opslag på sociale medier – 800 x 800 pixels

Når du skal i gang med annoncering og markedsføring på de sociale medier, så er der også stor hjælp at hente fra den grafiske identitet. I hvert opslag kan du nemlig bruge de valgte farver, skrifttyper og billedtyper, så dine kunder nemt kan genkende dig i deres nyhedsfeed.

Hjemmeside

Vi kommer ikke udenom en hjemmeside – heller ikke selvom du lige er startet. Dine kunder bruger nemlig Google, når der skal søges på produkter og services. Og vi bruger Google mere og mere for hvert år, der går.

Derfor kan vi kun anbefale dig at være tilstede dér, hvor dine kunder er. Og en hjemmeside behøver ikke at være en dyr og uoverskuelig løsning. Du kan komme godt i gang for 3.000. kr. + moms, så det er ikke her, du behøver at frygte store udgifter.

En hjemmeside skal egentlig afspejle din virksomhed / butik online. Så det indtryk, du giver ved enten ikke at være tilstede eller have en halvfærdig hjemmeside, vil være det samme indtryk, som hvis man ikke kan finde din virksomhed i den virkelige verden eller komme ind en faldefærdig butik.
Så at have en hjemmeside er ikke længere “nice to have”. Det er derimod blevet til “need to have” indenfor de sidste par år.

Hvis du har brug for mere viden om, hvorfor hjemmesiden stadig er utrolig vigtig del af din markedsføring, så kan du læse med her.

Google Business

Mange glemmer at oprette en profil på Google Business, og det er egentlig en stor skam. Google Business er det felt, der vises til højre på skærmen, når man søger på en virksomhed på Google. Her kan du sætte billeder ind, sætte seneste tilbud ind, skrive opdateringer og lave links til din hjemmeside. På Google Business kan du også sætte dine åbningstider, e-mail og telefonnummer ind, så kunderne har endnu færre klik inden, at de kommer i kontakt med din virksomhed.

Du kan oprette din Google Business profil lige her.

En lille opsummering

Nu håber vi, at du har et lidt bedre overblik på den proces, du snart skal i gang med – hvis du ikke allerede er i fuld gang. Hvis du får alle punkterne med, som du har læst igennem her, så er du helt sikkert godt på vej.

Hvis du sørger for at have fokus på disse punkter, så har du lagt et solidt og godt grundlag for at få succes – både med din markedsføring og i din virksomhed.

  • Grafisk identitet
  • Materialer
  • Sporing via pixels og analytics
  • SoMe
  • Hjemmeside
  • Google Business

God arbejdslyst her fra – og så er du meget velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil have sparring til at komme i gang med din virksomhed.

 

Jane
Team Offbeat Media

Jane Vennersdorf

Jane Vennersdorf

Indehaver

maj 20, 2019

Tilmeld nyhedsbrev