fbpx

IOS 14 – Apple mod Facebook

Laver du annoncering på sociale medier? Det kan både være Facebook, Instagram, LinkedIn, Pinterest osv. Så kan du med fordele læse videre i her og blive klogere på Apples nye IOS 14 opdatering til mobile enheder, og hvilken effekt opdateringen har for din måde at annoncere på.

Privatlivets forkæmpere

I mange år har Apple gerne ville ses som forkæmpere for privatliv, og hjælpe deres kunder/brugere med at beskytte deres private data fra de store virksomheder. Hvilket på mange måder er en hæderlig mission. Men for markedsføringsfolk og de virksomheder, som gør brug af annoncering på disse platforme, bliver man desværre bare indirekte ofre for denne kamp Apple kører mod de store annonceplatformes evne til at indsamle data om deres brugere.

IOS 14 – Hvad går det ud på?

Mange markedsføringsfolk ved allerede, hvad denne opdatering går ud på, og har frygtet den i lang tid, men man har ikke rigtig vidst hvornår denne opdatering skulle komme. Nu ved man lidt mere om det, da Apple har været ude at fortælle at denne opdatering kommer ”early 2021”. Så den kan altså komme om 14 dage eller om en måned. Den kan sådan set også komme i morgen uden varsel.

Ved du hvad denne opdatering går ud på, kan du gå videre til næste sektion i mit blogindlæg. Ved du ikke, hvad opdateringen indebære, så læs med her.

Apple lancerer en opdatering til deres mobile enheder, hvilket vil sige. at det endnu ikke kommer til at ramme eksempelvis Mac brugere endnu. Opdateringen gør, at når du åbner eksempelvis Facebook for første gang efter opdateringen, vil du få en pop-up, hvor du aktivt skal tage stilling til, om der må indsamles data på én uden for Facebook.

Det vil sige; de sider hvor der bruges en Facebook-pixel til at spore brugere. Det vil sige, at i stedet for at slå dataindsamlingen aktivt fra – ”opt-out” – bliver det nu til, at besøgende skal ”opt-in”, hvis de gerne vil have at data indsamles.

Konsekvenser

Hvilke konsekvenser vil denne opdatering så have for os  markedsføringsfolk? Det er meget svært at sige på nuværende tidspunkter, men vi kan prøve at kigge lidt i krystalkuglen og komme med nogle fornuftige bud på, hvad der kommer til at ske.

Læser du med som marketer for et bureau, vil dine kunder måske i gennemsnit have 40-50 % af deres trafik fra apples mobile enheder. Dette er et meget realistisk bud, og noget vi selv oplever ved vores kunder. Det vil sige, at nu skal 40-50 % af de besøgende på disse hjemmesider aktivt sige Ja-tak for, at du som marketer kan spore deres hændelser på din eksempelvis webshop.

Det er selvfølgelig svært at gætte på hvor mange, der vil sige ja til dette. Men kigger vi på virksomheder, der benytter den lovpligtige cookie politik pop-up, så er det cirka 50 % af alle brugere, der siger nej til dette. Antager vi. at det bliver cirka det samme, som er tilfældet ved denne opt-in for, at Facebook må tracke dig udenfor Facebook, så mister du lige pludselig omkring 25 % af din data.

Dette kommer til at have en direkte negativ effekt på, hvordan du målretter dine kampagner fremadrettet. Du har nemlig ikke længere adgang til så præcist et datagrundlag for kampagner, da du mangler data fra 25 % af dine kunder. Så derfor kan den nye IOS 14 opdatering fra Apple få store konsekvenser for webshops og hjemmesider i hele Danmark.

 

Hvad gør Facebook?

Facebook har selvfølgelig ikke tænkt sig bare at lægge sig fladt ned overfor Apple. I dag kører de i USA en ret aggressiv PR kampagne mod Apple, hvor de forsøger at fremstå som forkæmpere for de små virksomheder og iværksættere imod Apple.

Kigger man på den mere tekniske side har Facebook også gjort noget for at forberede deres brugere på denne opdatering.

De introducerer Aggregated Event Management AEM, som kommer til at indføre nogle ret store ændringer. Disse ændringer vil ændre, hvordan du sætter pixels op, og hvilken data, der kommer ind.

Målet med AEM er, at man fremadrettet skal kunne spore en masse hændelser, bare uden at kunne knytte en person til den hændelse. Dette vil delvist løse vores problem i forhold til at spore resultatet af vores kampagner. AEM løser dog ikke problemet med hvor meget data Facebook kommer til at miste om vores kunder, og derfor måske bliver en mindre effektiv annoncemaskine.

Hvad gør de andre annonceplatforme?

Kort sagt ingenting, Snapchat siger, at de kommer nok til at gøre nogenlunde det samme som Facebook. Indtil nu har LinkedIn, Pinterest osv. slet ikke taget stilling til denne opdatering. Derfor bliver disse platforme formentlig også hårdest ramt.

Hvad betyder det for dig?

Fremadrettet vil du skulle prioritere dine top events for, hvilke hændelser du gerne vil spore.  fordi Facebook kommer fremadrettet til at have tilladelse til at spore ÉN hændelse på de brugere, som har valgt at opt-out efter IOS 14. Dog stadig uden at kunne knytte det til bruger profilen.

Så hvis du har en webshop, og dermed prioritere køb som din top-hændelse så vil du stadig kunne måle hvor mange køb du har fået ud af din annonce, Facebook kan bare ikke se hvem der har købt.

Det kan som B2B virksomhed være lidt sværere at lave denne prioritering af hvad der er vigtigst at måle på, men det klart vigtigste er hvert fald, at man får det gjort, for får man ikke lavet denne prioritering af hændelsesmålinger så er der risiko for at dine kampagner kommer til at slukke fordi Facebook ikke ved hvad de skal optimere imod, og samtidigt kommer det til at have indflydelse på hvilke, og hvordan du opsætter dine kampagner i fremtiden.

Kan du ikke se dette værktøj (aggregated event management) i din business manager, under pixel endnu, så kommer det indenfor nogle dage, de fleste virksomheder vil allerede kunne se det nu.

Vil du ændre dine top 8 events, vil der gå op til 3 dage inden du igen kan lave kampagner, så tænk godt over hvilke events du vil tracke inden du låser dig fast på events. Det er også vigtigt lige at have lidt is i maven når du skal evaluere dine kampagner fra den ene dag til den anden, fordi at de hændelser som kommer fra de som har valgt opt-out, først ville komme ind indenfor 3 dage, igen for at sørge for at Facebook ikke kan spore disse hændelser tilbage til en profil.

Det skal du gøre nu?

  1. Det vigtigste at få gjort lige nu er at verificere dit domæne i Facebook Business Manager, ellers risikere du at du ikke får lov til at modtage den data, du skulle have haft efter IOS 14.
  2. Du kan enten nu, eller snart begynde at ranke dine event tracking i din Aggregated Event management, som jeg fortalte om tidligere.
  3. Du kan forberede dig på at du måske fra den ene dag til den anden har en stor ændring i værdien af dine kampagner, hvilket ikke nødvendigvis er rigtigt, men fordi hændelsen du prioriterer fra de som har valgt at opt-out i forbindelse med IOS 14 først vil blive samlet op indenfor 72 timer.

Skal man finde en enkelt positiv ting ved denne opdatering set med markedsføringsøjne, så vil du, hvis du forbereder dig og sætter dig ind i, hvad du kan gøre for at mindske skaden ved denne opdatering have en kæmpe fordel overfor dine konkurrenter, som ikke har gjort det samme.

Og er der mange virksomheder eller marketers for disse virksomheder, som ikke får lavet de rigtige tiltag til denne opdatering, så vil de måske begynde at mindske eller stoppe deres annoncer, fordi de ikke ser så profitable ud længere, og dermed gøre din annonce pris billigere.

Hvis du gerne vil have hjælp til at blive klar til IOS 14 opdateringen, så kontakt os her eller tag fat i vores udvikler Tobias Nørbygaard på tobias@offbeatmedia.dk.

 

Tobias
Team Offbeat Media

Tobias Nørbygaard

Tobias Nørbygaard

Webudvikler

jan 30, 2021

Tilmeld nyhedsbrev