fbpx

Instagram: Fire tips, der får din Instagram til at vokse!

af | okt 14, 2019 | Instagram, Markedsføring, Sociale Medier | 0 Kommentarer

Instagram har udviklet sig til at være én af de mest brugte salgskanaler, og din virksomhed skal ikke snydes for de enestående muligheder som ligger bag den gratise mediakanal. Vi giver dig her 4 instagram tips, som du kan følge for at drive din profil til succes og salg.

1. Hav en god balance mellem kvalitet og hyppighed

Når du lægger billeder op på Instagram, er der to kriterier, som overordnet er vigtigt at overholde: Kvalitet og hyppighed.

Instagram er din egen form for reklamesøjle – og så er den gratis. Derfor nytter det sjældent noget at lægge billeder op, der er af dårlig kvalitet, eller som ikke har relevans over for målgruppen. Overvej derfor nøje hvilke billeder, du vil have på dit feed. Brug eventuelt hjælpeapps som Unum eller Preview til at danne dig et overblik over dit feed – allerede inden du lægger dem op.

Mange laver dog den fejl, at være for overvejende. Overvejer du dine oplæg for meget, kan du begå den fejl at vente for længe mellem hvert opslag.

Det perfekte flow er forskelligt for alle. Er du i tvivl om dit, kan 2-3 opslag hver uge være et godt pejlemærke. På den måde sikrer du dig, at dine følgere ikke glemmer alt om dig.

2. Call to Action

Du bør inkludere et ”Call to Action” i hvert af dine opslag på IG. Call to Action er en opfordring til dine følgere i din billedtekst.

En opfordring til at synes godt om dit billede, kan du altså komme langt med. Bed dem om at kommentere, tagge, like – måske der er noget de skal gætte? Det kan også være en god idé at bede dine følgere om tilmelde sig dit nyhedsbrev, eller måske klikke på dit link i bio (… som du selvfølgelig allerede har opsat). På den måde bliver sendt direkte ind på din hjemmeside.

3. Interagér med dine følgere

Noget som er alfa omega når det kommer til at skabe loyale kunder er at vise, at du lytter til dem. Dine følgere skal føle sig vigtige og værdsatte. Dette gælder naturligvis også på Instagram. Derfor skal du svare på alle henvendelser, like kommentarer og alt andet interaktion, som du kan komme til. På den måde viser du dine følgere, at du sætter pris på deres opmærksomhed. Alle ved, at glade kunder altid vender tilbage. Vi har lavet 3 tommelfingerregler, som du kan benytte dig af:

  • Repost stories

Skulle du være så heldig (og dygtig), at dine kunder har lyst til at dele dit produkt med sine følgere – mange som få – så vis denne person, at du er taknemmelig for deres opmærksomhed. Dette kan du gøre ved at dele deres story eller opslag i din egen instagramstory. Er du i tvivl om, hvordan du gør dette, kan du læse mere her.

  • Svar på ALT

Igen: Det er så vigtigt, at du lytter til dine følgere. Lad dem vide dette ved at svare på, eller like deres kommentarer.

  •  Svar på DM’s

Det er vigtigt at svare på alle seriøse henvendelser. Ville du ikke også ønske et svar, hvis du spurgte ind til materialerne ved et produkt eller til en størrelsesguide og/eller pasform? Forestil dig, at din Instagram profil er en direkte afspejling af din fysiske butik.

Når dine følgere ser, at du rent faktisk svarer på henvendelser og sætter pris på interessen, vil de være langt mere tilbøjelige til at henvende sig til dig igen.

… og ikke nok med det! Din troværdighed i din målgruppes øjne vil også øges, og det er guld værd.

4. Brug Story-funktionen

Stories er det perfekte værktøj til at give dine følgere et kig ind bag kulissen. Fortæl dem historierne bag dine produkter, og hvis dine følgere, hvordan dit mærke skiller sig ud fra alle andre. Imens dit feed gerne skal være en gennemført afspejling af din virksomhed i den mest perfekte forstand, må dine stories gerne være sjove, anderledes og uformelle.

Tillad også dine følgere at interagere ved at benytte dig af de mange værktøjer, Instagram stiller til rådighed. Her er et par eksempler:

  • Meningsmålingsværktøjet

Tag dine følgere med i en beslutningsproces, og lad dem bestemme, hvilken farve, du skal have på lager – det er trods alt dem, der skal købe produktet.

  • Nedtællingsværktøjet

Holder du et event, udsalg eller lancerer du et nyt produkt? Indtast datoen i værktøjet, som senere tillader dine følgere at lægge datoen egen kalender eller dele den på deres egen story – kun ved hjælp af få klik.

  • Quiz-værktøjet

Stil dine følgere et spørgsmål om dine produkter eller dit brand og giv dem svarmuligheder. Det er en sjov og legende måde, at komme i øjehøjde med dine følgere.

  • Spørgsmålsværktøjet

Lad dine følgere stille spørgsmål til dig, dit brand og dine produkter. Husk senere at besvare spørgsmålene ved at klikke på dem under menuen, når du har swipet op i den pågældende story.

Husk: al interaktion fra dine følgere kan give pote for dig senere – så hvorfor ikke opfordre til det?

Der findes et utal af gode råd til, hvordan du får det bedste ud af din Instagram-profil og den tid, du lægger i det. De her fire råd er en rigtig god start – selv for den garvede Instagrammer.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om hvordan du får succes på din instagramprofil, er du velkommen til at skrive en mail marketing manager Katrine@Offbeatmedia.dk eller content writer Emilie@Offbeatmedia.dk

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *