fbpx

Er du klar til Black Friday?

af okt 3, 2019E-Commerce, Markedsføring, Nyhedsmails, Sociale Medier0 Kommentarer

Vi kender efterhånden alle det amerikanske fænomen ”Black Friday”. Mange mener, at det er en fuldstændig opreklameret begivenhed, som danskerne har tyvstjålet fra det amerikanske marked. Og det er måske også rigtigt.

Men sandheden er, at hvis du som virksomhed ikke er med på bølgen, når vi rammer den sidste fredag i november, går du glip af mange omsætningskroner. Faktum er nemlig, at Black Friday er den største e-handelsdag i Danmark nogensinde.

Vi har en nyhed til jer -fænomenet bliver kun større år for år.

Hvordan forbereder jeg min virksomhed til Black Friday?

Mentaliteten omkring Black Friday er bygget op på, at man generelt er tidligt ude. Køtilbud såvel som nedtællingstilbud har været med til at skabe en tendens til, at forbrugere begynder at tænke på årets store shoppedag tidligere, end man regner med.

Det er derfor vigtigt, at du i god tid informerer alle dine kunder om, at du altså har styr på Black Friday. Du behøver ikke at udarbejde de gode tilbud før ugerne op til. Det kan derimod være en god idé at skrive på din hjemmeside, at dine kunder har noget at glæde sig til. Faktisk sidder forbrugerne allerede i slutningen af oktober måned og søger efter Black Friday på internettet. De skal nemlig være forberedte. De skal vide hvem, som kan tilbyde de bedste deals. De skal være klar!

Ved at annoncere dine tilbud i god tid, eller blot vise at du er med på bølgen, gør du allerede helt ubevidst krav på forbrugernes Black-Friday-moneter.

Jamen – mister jeg ikke omsætning dagene op til Black Friday, hvis jeg reklamerer for tidligt?

Naturligvis vil dine kunder ikke bruge penge på en vaskemaskine, hvis de ved, at den kommer på tilbud næste fredag. Dette vil måske resultere i en lavere omsætning dagene op til “den sorte fredag”.  Heldigvis er det dog også sådan for alle dine konkurrenter.

Til gengæld kan du være stensikker på, at de vil tjekke vaskemaskinen ud på din hjemmeside hver dag. Helt indtil den dag, den kommer på tilbud.

Når den store dag kommer, kan du se, hvordan bestillerne vælter ind. Du kan tilmed opleve et øget salg af produkter, som ikke engang er på tilbud. Nu hvor forbrugerne har sparet X-antal kroner på en vaskemaskine, er der jo også råd til lidt mersalg ved siden af… Nu når det er så billigt.

Hvis du nu stadig tøver…

Hvis du stadig ikke er helt solgt på idéen om at give dine kunder en lidt for stor rabat på dine produkter, så husk på følgende:

  • Det er altså god kundeservice – for ikke at tale om en forventet service. Måske føler du ikke, at folk vil lægge mærke til, hvorvidt du giver dine kunder rabatter på dagen – men det gør de altså. Det vil faktisk gøre dig ret uheldig bemærket, hvis du ikke deltager i Black Friday.
  • Dine købere bliver mere loyale.
    Hvis du giver dem en god rabat, vil de altså huske det næste gang. Husk derfor at lave nogle rabatter, som kunderne vil have. Lad være med at sætte 20% rabat på vaskemaskiner, hvis du lige har kørt næsten samme tilbud. Det bliver også husket. Derudover holder forbrugerombudsmanden altså øje med dig. Pas derfor på ikke at vildrede kunder med dine tilbud.
  • Du øger kendskabet til dit brand.
    Uanset hvilke tilbud du annoncerer med, skal dine købere nok kigge på dem. Derefter kigger de på din hjemmeside. Derefter husker de også din hjemmeside, og hermed også dit brand. Så opdater din hjemmeside og sørg for, at den er lækker, overskuelig og nem at finde rundt på.
  • Du kan også se det som en oplagt mulighed at få flere tilkoblet din nyhedsmailliste og øge rækkevidden på dine opslag på Facebook annoncering. Mulighederne er mange, så det handler bare om at gribe dem – for dine konkurrenter griber garanteret alle de muligheder, der byder sig for nye loyale kunder op til Black Friday.
  • Hvis du ikke er med, ryger kronerne i dine konkurrenters lommer. Alene dén grund, er med til at understrege budskabet: Gør noget til Black Friday!

Mangler du input til, hvad du kan gøre til Black Friday – også på et lille budget – så er du altid velkommen til at sende en mail til Katrine@offbeatmedia.dk.

Så sidder jeg nemlig klar til at sparre med dig om dine markedsføringsmuligheder op til dette års Black Friday.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *