fbpx

E-mail marketing for begyndere

af | nov 1, 2019 | Nyhedsmails | 0 Kommentarer

A/B testing, flows, CPC, PPC, ROI, ROAS – jep begreberne er mange, når det kommer til e-mail marketing. Men her får du et overblik over, hvad de forskellige udtryk betyder – og hvordan du kommer i gang.

Når det gælder e-mail marketing, så skal du i første omgang have fundet det system, der passer dig bedst. Der er mange softwareløsninger, der tilbyder e-mail marketing. Blandt andet Mailchimp, der er verdenskendt for at levere e-mails ud til rigtig mange mennesker, hvor virksomhederne er afsender.

Men vi vil dog anbefale dig at kigge lidt nærmere på Heyloyalty. Det er dansk e-mail software, hvor alt er skrevet på dansk, alle artiklerne og bloggen er på dansk – og ikke mindst: Supporten er dansk. Samtidig har Heyloyalty en masse funktioner, som er fuldstændig fantastiske, hvis du gerne vil tjene penge på det. Alt om Heyloyalty kan du læse meget mere om her. Men nu tilbage til alle de begreber og grundlæggende viden om e-mail marketing, som du kan nyde godt af.

Lister

Når du har fundet det system, der passer dig, så skal du først have opbygget en liste. Her kan du se en prøvebruger, vi har sat op, hvor vi har lavet en liste, der hedder “Tilmeldte nyhedsbrev via hjemmeside” og en, der hedder “kunder i offbeat”. Disse to lister er der forskellige formål med. De tilmeldte via hjemmeside kan fx modtage generel information, gode råd mv. Imens listen til vores nuværende kunder fx kan modtage tilbud, nyheder fra virksomheden eller mere specifik ny viden alt efter, hvilken branche læserne er i. Det er nemlig sådan, at lister i Heyloyalty kan segmenteres. Det vil sige, at jeg kan oprette forskellige målgrupper inde i listerne og kun sende mails ud til alle håndværkerne, som vi fx har lavet hjemmeside for. De resterende andre på listen modtager ikke denne mail.

Hvad er en kampagne e-mail?

En kampagne e-mail er en mail, der sendes ud 1 gang i forbindelse med en kampagne / digital event, som du har planlagt. En kampagnemail sendes ud på et bestemt tidspunkt, som du har bestemt på forhånd. Det kan fx være en mail, der skal ud til Black Friday kl. 8.00. eller op til virksomhedens fødselsdag den 29. marts kl. 18.00. 

Dette er e-mails, som er en del af en fastlagt kampagne, hvor der ønskes et fastlagt tidspunkt, modtageren får mailen på – og deraf navnet kampagne e-mail.

Hvad er automation så?

Automation eller et e-mail flow, er en bestemt rækkefølge, som modtageren får af e-mails fra dig, når de har tilmeldt sig dit nyhedsbrev. Det kan fx være, at man tilmelder sig dit nyhedsbrev og modtager din e-bog med opskrifter i første mail. 5 dage efter første e-mail, har du så sat nr. 2 e-mail op, der fortæller nærmere om din blog og henviser til 4 udvalgte produkter i shoppen.

Hvis du bruger Heyloyalty, kan du bare trække produktfeedet ind i Heyloyalty, og så ser brugeren de produkter, som de har været inde og kigge på før uden at købe – eller nogle tilsvarende produkter til det, de har købt før. 

I automation kan du derfor sætte en række e-mails op, der ikke kommer på en bestemt dato og klokkeslæt. Derimod kommer de automatisk ud i et flow med tidsintervaler, som du bestemmer på forhånd.

De mange forkortelser 

CTA, CPC, ROAS og mange flere. Nu skal vi i gang, så du har en lille chance for at kunne ryste lidt ud af ærmet næste gang, du skal snakke med dit markedsføringsbureau eller prale lidt i netværket. Og ja, vi er med på, at det måske godt kan føles lidt uoverskueligt – men selvom du tager dig til hovedet, så brug lidt tid på at lære det. Det giver nogle gode muligheder for at få en bedre forståelse af mulighederne i e-mail marketing – og hvordan du finder ud af, hvilken effekt dine forskellige tiltag har.

CTA

CTA står for Call To Action som på dansk betyder “opfordring til handling”. Det er en god idé, at du tænker en masse Call To Action ind i dine nyhedsbreve som fx knapper, der kan trykkes på og links. Men husk overdrivelse fremmer IKKE forståelsen i de her tilfælde. Så indsæt knapper og links til din hjemmeside der, hvor det giver mening.

CTR

CTR står for Click Through Rate, hvilket betyder klikrate. Klikrate er egentlig et begreb, der dækker over, hvor mange % af de, der har set din annonce / e-mail, der klikker videre.

CPC 

CPC står for Cost per Click – altså den pris du betaler for hvert klik på fx en Facebook annonce. Facebook annoncering kan du også bruge til at få flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev igennem lead generering.

PPC

PPC står for Pay per Click, og det betyder, at du betaler per klik, du får på din betalte annonce på fx Facebook, Instagram og Google.

Vi håber, at du har fået lidt overblik over, hvad e-mail marketing er – og hvordan du kommer i gang! Ring, skriv eller send en brevdue til det midtjyske, hvis du har brug for hjælp til at komme igang.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *