Cases
Kreativ Køkken
Kreativ køkken – en webshop med alt hvad hjertet og børnene begærer
Kreativ Køkken er en nyopstartet webshop, der ejes af Anne Bak Nielsen og hendes mand, Jacob. Ægteparret startede webshoppen op i april 2021, og herfra sælger de produkter i topkvalitet indenfor alt, du skal bruge i et køkken, når du selv eller familien skal kaste jer ud i den store bagedyst. Anne forhandler nemlig produkter til bagning og pyntning fra hele Europa, og så har Kreativ Køkken også deres helt egne melblandinger, som er udviklet i samarbejde med Vejlgaard Mølle. Disse blandinger har til formål at gøre bagning nem, da du ved at bestille en kageblanding i høj kvalitet, kun skal tilsætte de våde ingredienser og derved nemt kan invitere de mindste med i køkkenet.
Offbeat media har været med fra starten af projektet og hjulpet med udarbejdelsen af den visuelle identitet, logo, webshop og markedsføringen af den nye webshop. Hernæst kan du se mockup af Kreativ Køkkens webshop og se deres visuelle identiet samt læse mere om vores grafikers tanker bag den visuelle identiet.
VISUEL IDENTITET
Da vi skulle skabe Kreativ Køkkens logo og finde frem til den rette farvepalette og skrifttyper, gik vi på udkig hos virksomhedens kommende kunder – nemlig bage-kage-elskere og børn. Herefter designede vi den lille kok som kan ses i logoet og fandt en tidsløs og enkel skrifttype, der henvender sig til begge målgrupper. Det var utrolig vigtigt for os at vælge noget, der var helt enkelt og rent i sit udtryk, så der var plads og ro til at fokusere på virksomhedens produkter.
De 4 farver, som du kan se længere nede – mørkegrøn, lysegrøn, lyserød og lys gul, er sat sammen i en farvepalette, for at skabe så mange muligheder som muligt for Kreativ Køkkens fremtidige markedsføring og grafiske materialer. Dog er den lysegrønne og den mørkegrønne farve de to farver, som du oftest vil støde på, når du besøger webshoppen.
Farverne har først og fremmest til formål at skabe ro og give plads til alle de flotte billeder af deres produkter, som Kreativ Køkken har fået produceret igennem tiden.
Hvis du gerne vil læse mere om, hvad en visuel identitet er, kan du klikke her.
at formidle den gode historie
Hos Kreativ Køkken har vi hjulpet virksomheden med at skabe indhold, til de sociale medier som fx Facebook og Instagram.
Her står vi desuden for Google SEO, opsætningen af e-mail marketing igennem HeyLoyalty og løbende annoncering på sociale medier, der har til formål at skabe nye følgere, besøgende på webshoppen og i sidste ende gøre disse besøgende til kunder samt dertilhørende fastholdelse og gensalg til eksisterende kunder.
I hele markedsføringen har det været utrolig vigtig for os at afspejle den passion, som Anne har for hendes produkter og hendes mission om at gøre det nemt for alle at bage kage og hygge med børnene – på tværs af generationer, alder og kreative evner.
Hvis du gerne vil læse mere om vores muligheder for at hjælpe din virksomhed med markedsføringen, skal du blot klikke her.
