6 stærke links til din linkbuilding

Linkbuilding er stadig en af de stærkeste metoder til at få din hjemmeside øverst på Google, når kunderne søger på de søgeord, du gerne vil findes på. Når du har kommet godt i gang med SEO på din hjemmeside (on-page seo), så er det på tide, at du kommer i gang med at få andre hjemmesider, firmakartoteker og blogs til at linke til din hjemmeside og styrke din “on-page SEO”.

Her får du 6 stærke links, som du kvit og frit kan bruge i din linkbuilding – er du klar til at komme i gang? Scroll ned og så smørrer vi ærmerne op og kommer i gang.

Findenwebshop.dk

Findenwebshop.dk er, som domænet antyder, et site, der samler en række webshops fra hele landet. Her kan du nemt oprette dig og indsætte en SEO tekst på minimum 300 tegn. Sørg endelig for at skrive mere og inkorperere dine søgeord i teksten. 

På screenshotet her kan du se, hvilke felter du skal udfylde på findenwebshop.dk.

Findenwebshopdk

Tupalo.com

Tupalo er en international virksomhedsdatabase, hvor virksomheder kan oprette sig selv, og brugerne kan finde nye virksomheder indenfor en række kategorier som restauranter, butikker, webshops mv.

Tupalo er god til at styrke din placering på lokal seo, fordi du har mulighed for at indtaste din virksomheds adresse samt en virksomhedsbeskrivelse. Så hvis du fx har en frisørsalon i et bestemt område, er det en god idé at oprette dig på en virksomhedsdatabase som Tupalo, så du kan få et ret specifikt link på din ydelse + din lokation.

Du melder dig ind lige her: http://tupalo.com/da/users/sign_up

 

Krak.dk

Nu vi er ved virksomhedsdatabaser, så kommer vi ikke udenom en af de største databaser herhjemme af sin slags – nemlig krak.dk. Krak giver en linkbuildingværdi på 50, og derfor er det et rigtigt stærkt link at få til at henvise til dit site.

Du skal dog have dit nemID klar, når du opretter din virksomhed på Krak.dk, da de kun opretter virksomheder, der godkendes med nemID.

På Krak.dk har du mulighed for at tilføje en beskrivelse af din virksomhed, adresse, telefonnummer og adresse, og da det er et meget brugt værktøj til at slå telefonnumre og ydelser op her i Danmark, kan du tilmed opleve at få kunder, der opdager dig via Krak.

 

Webshop-maerket.dk

Som navnet på linket antyder, så er dette link målrettet dig, der har en webshop. Webshop Mærket gives til de webshops, der lever op til mærkets krav såsom gennemsigtighed om, hvem der ejer webshoppen mv. Du kan læse alle kravene her: https://webshop-maerket.dk/krav-til-webshops.html

 

Amino.dk

Amino er et dansk iværksætterforum, der er stiftet af Martin Thorborg tilbage i 2005, og siden da har sitet vokset sig større og større – og derfor er det også et ret så godt sted at få et link fra.

På Amino kan du deltage i debatter, selv lave indlæg og komme med råd til andre iværksættere. Dog er linket til din hjemmeside ikke bare noget, du lige får i første omgang på Amino. Du skal nemlig deltage i debatten minimum 25 gange før, at du kan tilføje et link til din signatur.

 

Butiksiden.dk

Det sidste link, som vi gerne vil dele med dig, er butiksiden.dk. Siden er dansk, og her er der samlet et utal af links til en række forskellige butikker, webshops, virksomheder, blogs og meget andet. Det er gratis for din virksomhed at benytte butiksiden.dk.
Der er en række krav, som din tekst skal leve op til, når du tilføjer nye steder på butiksiden.dk. Fx skal dit indhold være unikt – det betyder, at du ikke må kopiere en tekst fra din hjemmeside, Facebook eller genbruge en tidligere linkbuilding tekst 1 til 1.

Du har rig mulighed for at udfolde dig med en række gode søgeord, for din tekst skal nemlig være minimum 200 ord, og så skal du have et coverbillede klar på 2560 x 400 pixel til hvert sted, du opretter på butiksiden.dk.

 

Har du fået lidt inspiration til at komme videre med din linkbuilding?Det håber vi, for det kan give din hjemmeside og dermed i sidste ende din virksomhed et øget antal besøgende på din hjemmeside og salg.

Hvis du ikke har mulighed for at oprette din virksomhed på diverse linkdbuilding sites, eller er du i tvivl om, hvad en god linkbuilding tekst er? Så kan du tage fat i Nanna her fra Offbeat media og lave en fast aftale. Så sørger vi for, at din hjemmeside får en lang række stærke linkhenvisninger fra andre sites.

Du kan fange Nanna på nanna@offbeatmedia.dk.

God arbejdslyst!

Jane
Team Offbeat media

Jane Vennersdorf

Jane Vennersdorf

Digital konsulent

You have Successfully Subscribed!

You have Successfully Subscribed!