5 grunde til at du skal satse på E-mail marketing

Det er bedre end nogensinde før at satse på e-mail marketing, for dét er kommet for at blive og har aldrig givet et større ROI (Return-on-Investment) end i dag. Men samtidig bliver det også kun sværere og sværere at nå igennem til forbrugerne med e-mail marketing.

Og hvorfor så det?

Jo, selvom den digitale udvikling drøner frem med lynets hast og nye marketingtiltag udvikles, så er e-mail marketing stadig en sikker tilgang for de virksomheder, der har knækket koden.

For selvom vi får flere mails og sender flere mails end nogensinde før, så tjekker vi også vores personlige mails mere end, vi nogensinde har gjort før …ja, nemlig – PERSONLIGE mails.

For med den her udvikling betyder det også, at forbrugerne stiller større og større krav til virksomheders mail marketing. De vil ikke have de generiske mails, der ellers før måske kunne stille dem tilfredse. Nu ønsker forbrugerne personlige mails, som er lavet til MIG og ikke til 1000 andre personer også.

Men med de rette værktøjer og data kan du godt skabe målrettet indhold, der er relevant for dine modtagere.

Og hvorfor så alligevel statse på e-mail marketing, hvis kunderne bliver mere krævende på den her kanal?

1. ALLE har en e-mailadresse

… Eller der findes i hvert fald 3,9 milliarder personer i verden med en e-mailadresse – over halvdelen af verdens befolkning. Og det betyder, at lige meget hvilken branche du befinder dig i, eller hvilken virksomhed du har, så kan du med sikkerhed ramme en stor del af din målgruppe med e-mail marketing.

Til sammenligning har Facebook 2,9 månedlige aktive brugere i 2022.

2. Oplev en ROI på 36:1 med e-mail marketing

Når du lægger én krone i dit e-mailmarketing budget, så får du i gennemsnit hele 36 kroner igen! Det viser Litmus’ ”State og Email Report”, 2021.

Til sammenligning ligger ROI’en på en almindelig marketingkampagne på 5:1.

3. Engagementet (åbnings- og klikraten) på e-mails stiger

Engagementet med e-mails er steget. Fra 2017 til 2019 steg engagementet med 21%. Derudover er vores engagement med e-mails oftest i 13,4 sekunder, hvor tallet kun er 0,7 sekunder for andet online marketing, heraf blandt andet SoMe-markedsføring, hvor vi hurtigt scroller igennem content og ikke bruger lang tid på det.

Så det er altså helt tydeligt, at vi godt kan lide e-mail marketing – og især når det er personlige mails – også fra virksomheder. Litmus’ undersøgelse viser nemlig, at 80% af forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe, når det er fra et brand, der har skabt en personlig oplevelse.

4. Du har fuld kontrol

I de her år er der stort fokus på data, og hvordan de indsamles og ikke mindst, hvem der har ejerskabet af dem. Data fra e-mail marketing ejer du fuldt ud, og har du fuld kontrol over. Det gælder eksempelvis ikke ved digitale marketingsværktøjer som Google Ads og Facebook-annoncering.

Det betyder aller vigtigst, at du:

  • Ikke skal bekymre dig om stigende annonceringspriser
  • Ikke har nogen algoritme over hovedet, som du skal tage hensyn til, men har fuld kontrol over timing, indhold og modtagere
  • har fuld kontrol over indsamlingen og ejerskabet af dine brugeres data

5. Konkurrencen vokser hastigt herfra

I 2021 under Covid-19 steg antallet af forbrugere, der kun shopper online med 44% ifølge Litmus’ ”State of Email Report” fra 2021. Og det har også tildeles været med til at gøre e-mail marketing endnu mere fundamentalt i flere virksomheders grundlæggende forretning.

Kilde: Litmus’ ”State og Email Report”, 2021

Og det har samlet set betydet, at 37% af de adspurgte virksomheder havde intentioner om at øge deres e-mail marketing budget i 2022. Til sammenligning ville kun 1,3% mindske samme budget.

Men måske virker det så helt skørt, hvorfor du med tanke på ovennævnte tal alligevel skal satse på e-mail marketing. Men det skal du fordi, at hvis du ikke tager stilling nu under den stigende konkurrence, så risikerer du at tabe marketingkampen (og potentielle kunder) ved slet ikke at have været med.

… Så! Vi håber på, at du er klar til at tage kampen op og satse på e-mail marketing, nå ud til nogle af de 3,9 milliarder personer, der er at finde her og ikke mindst sikre en ROI på 36:1 eller mere!

Louise
Team Offbeat media

Louise Laier

Louise Laier

Marketing & tekstforfatter