3 alternativer til Google Analytics

Datatilsynet konkluderer, at analyseværktøjet Google Analytics ikke længere er lovligt at bruge for danske organisationer medmindre, at der implementeres en række supplerende foranstaltninger ud over de indstillinger, Google stiller til rådighed.

Det sker på baggrund af tidligere afgørelser i det østrigske, franske og italienske datatilsyn, som i alle sine sager med organisationers brug af Google Analytics (under de givne omstændigheder) har fundet brugen ulovlig. Det er sket på baggrund af en vurdering af, at databeskyttelsesreglerne (GDPR) ikke overholdes ved for eksempel, at der overføres oplysninger om de besøgende til usikre tredjelande udenfor EU heriblandt USA.

Så… det betyder altså, at du som dansk organisation helt skal ophøre brugen af Google Analytics, eller også skal du gøre brug af tekniske foranstaltninger for at forsætte brugen af Googles værktøj. En mulighed er pseudonymisering. Her har det franske datatilsyn udarbejdet en vejledning til organisationer, der vil etablere pseudonymisering ved hjælp af en såkaldt reverse proxy. Vejledningen kan du finde igennem Datatilsynet her.

Men som Datatilsynet selv meddeler: ” […] vi har ingen interesse i hverken at blåstemple eller forbyde visse produkter. Det har vi slet ikke beføjelser til”.
Datatilsynet kan ikke forbyde brugen af Google Analytics, men de kan vejlede organisationer til at bruge et alternativt analyseværktøj.
Hele Datatilsynets meddelelse kan du finde her.

Her får du vores tre bud på alternativer til Google Analytics:

1. Matomo

Det første alternativ er Matomo, der indsamler data efter EU’s privatlivs- og sikkerhedslovgivning heraf GDPR, CCPA og HIPAA. Matomo gør det lettere med integreret samtykke- og dataanmodninger. Og så gemmer de dataene sikkert på servere i EU. Og så sikres det også, at du bevarer kontrollen over dine data i alle tilfælde.

Derudover kan du indsamle langt mere data (og stadig overholde GDPR) ved at bruge software, som ikke blokeres af ad blockers, og som lader dig indsamle data på sessionsniveau om dine besøgende, selvom de afviser eller ignorerer din anmodning om samtykke.

Du får fuld adgang til hele datasættet over dine besøgende i en mere nuanceret kontekst.

Og så er du sikret hjælp fra Matomos kundeservice med account manager og teknisk team, der kan tilbyde dig vejledning indenfor personlig onboarding, produktimplementering, træning og andet tilpasset professionel vejledning alt efter, hvilken pakke/plan, du vælger.

Matomo har to forskellige pakker/planer. Der er den gratis On-premise, og så er der den udvidede plan Cloud med flere og bedre muligheder. 

Læs mere om Matomo her.

2. Fathom Analytics

Vores andet alternativ er Fathom Analytics, der selv kort og godt beskriver sig med ’Privacy-focused website analytics without compromise’. Fathom Analytics opbevarer dine brugeres data på europæiske servere, og så overholder de alle europæiske dataaftaler heriblandt GDPR, CCPA, ePrivacy og PECR.

Værktøjet er nemt at installere. Det kræver kun, at du indsætter et lille stykke javascript-kode på dit website.

Og så indeholder det her værktøj stort set samme funktioner som Google Analytics plus lidt ekstra. Her får du nem og overskuelig adgang til finansiel analyse, ledelsesrapportering, cash flow forecasting, benchmarking samt KPI’er og målinger.

Her er der også mulighed for at by-passe ad blockers, så du kan få mere præcis data om alle dine brugere og ikke kun nogle af dem. Men uden at invadere deres privatliv.

Det er også cookie-frit, så du behøver ikke et cookie-banner.

Fathom Analysis’ priser starter fra cirka 105 kroner måneden.

Læs mere om Fathom Analytics her.

3. Dreamdata

Og det sidste og tredje alternativ Dreamdata overholder selvfølgelig også EU’s databeskyttelsesregler herunder GDPR, samt sikrer at data ikke forlader EU.

Dreamdata er til B2B-virksomheder og -hjemmesider. Dreamdatas sporingsscript er først og fremmest optimeret til B2B-kunderejsen. Her identificeres besøgendes virksomhedslegitimationsoplysninger ved hjælp af en kombination af sporet indsendt formular og omvendt IP lookup. Dreamdata vil her indhente data om de sessioner, som denne konto foretager under hele rejsen – så du ved, hvad der fungerer på din side, og hvad der ikke gør.
Med al den indhentede og værdifulde B2B-data gør Dreamdatas dashboard det nemt at rapportere og analysere datene.

Dreamdata sikrer webanalyse, der er skræddersyet til din virksomheds kontobaserede behov.

Dreamdata har flere planer, du kan vælge mellem. Her har de et simpelt analyseværktøj, der er gratis samt mere komplekse udgaver af værktøjet efter behov. Her kan du få et personligt tilbud til din virksomhed alt efter dine behov.

Læs mere om Dreamdata her.

Jeg håber, at du med vores hjælp har fundet frem til, hvilket analyseværktøj du fremover vil bruge til din hjemmeside – på helt lovlig vis! ?

Louise
Team Offbeat media

Louise Laier

Louise Laier

Marketing & tekstforfatter