8 Instagram trends for virksomheder 2021

Det er vigtigt som virksomhed at følge med i de nyeste marketing-tendenser, således at virksomheden forbliver synlige, moderne og nytænkende. Men vi ved alle sammen godt, at det kan være ret svært at holde øje med det hele. Derfor har vi samlet de 8 største trends, som vi tror på, der slår igennem på Instagram i år.

Ved at følge med i de nyeste Instagram trends, vil dine chancer for at få flere følgere, øge engagementet fra dine følgere og opnå en bedre indtjening gennem platformen forbedres markant. Så er du klar til at blive introduceret til dine 8 nye bedste venner på Instagram?

Så er jeg klar til at guide dig – velkommen til!

 

TREND #1: INSTAGRAM REELS

Denne første trend er Instagrams svar på TikTok.

Du har mulighed for at oprette en video, der varer 15-30 sek. og de kan deles i din story og med dine kontakter, laves som opslag samt gemmes i highlights og på din egen reels tab (bare rolig, jeg skal nok vise dig, hvor det hele er lidt længere nede, så du kan undgå koldsved lidt endnu).  Herudover har du mulighed for, at dine reels vil blive fremvist under Reels-tab, som kun indeholder Reels-videoer.

Hvad kan Instagram Reels så gøre for din virksomhed? Jo, det kan skabe et større engagement og vækst. Ydermere har du mulighed for at blive vist i “Instagram Explore”, og dermed øge chancerne for at blive set af andre end dine daglige følgere.

instagram reels tab

Her kan du se reel tab i midten af skærmen, og det er her, dine følgere og du selv kan finde dine reels i fremtiden.
Kilde: https://instagram.com/camillebrinchjewellery?igshid=kmsq30c4vg09

Bliv meget gerne inspireret af andre – tjek Tiktok eller Pinterest. Hvordan gør andre personer og virksomheder? Hvad gør dine konkurrenter, og i så fald hvordan kan du skille dig ud?

Video er vejen frem

Video er den bedste måde at skabe en god relation med dine følgere. Det er her, de får en fornemmelse for hvem du er, høre din stemme mm, hvilket opbygger tillid. Tag udgangspunkt i dine planlagte opslag – kan nogle af dem laves om til video?

Der er fire forskellige måder at lave video på:

  1. Reels: giver dig mulighed for at være kreativ og sjov (15-30 sekunder)
  2. Instagram Live: er godt til Q&A, tutorials og interviews
  3. IGTV: er godt til diskuterende emner, eller til fremvisning af influencers
  4. Almindelige videoer: generel produktfremvisning/annonce (max. 60 sekunder)

Se eksempel på en reels herunder:

TREND #2: INSTAGRAM SHOPPING

Med Instagram Shopping har virksomhederne nu mulighed for at vise priser på produkter og services, og samtidig sende brugeren direkte ind på service- eller produktside.

Ligesom Reels, er der udviklet en unik knap til shopping, som kun indeholder disse shopping-opslag. Herudover kan brugeren tilføje produktet/servicen til sin ønskeliste, som også er en del af Instagram Shopping funktionen.

Nye tider kræver nye forandringer, og Instagram har ligeledes ændret deres opsætning, således at reels og shopping i højere grad prioriteres. Det handler ikke kun om at markedsføre et produkt, men også om at markedsføre den oplevelse, der følger med ved at eje produktet.

Instagram shopping

TREND #3: INSTAGRAM LIVE

Instagram Live skaber øjeblikkelig relation mellem dig og dine følgere. Det er den hurtigste og nemmeste måde, at dele din viden på, demonstrere en tutorial eller lave Q&A alene eller med en gæst.

82 % vil hellere se en live video end se et opslag på virksomhedens profil (se rapport her). Når du starter din live-session, bliver der sendt notifikationer til dine følgere om, at du går live – og du får samtidig 1. position på din følgers story feed.

Det er dog vigtigt, at der laves en plan således, at der er planlagte taleemner. På den måde er du bedre forberedt. En god idé vil være at varme dine følgere op, så de bliver gjort opmærksomme på, at du går live. Lav evt. opslag/stories der fortæller, at du går live en bestemt dag. Dette kan gøres med fx countdown stickers, eller du kan opfordre følgerne til at stille spørgsmål inden live-mødet.

Når sessionen er overstået, så gem altid relevante live sessioner under IGTV, så de altid er tilgængelige for dig og dine følgere.

LIVE SHOPPING

Har du mod på at gå live, vil Instagram Live Shopping være en oplagt mulighed for at skabe mere salg. Her kan du som virksomhed vise og fortælle om, hvor lækre produkterne er og vise dem frem.

Det giver kunden en følelse af at stå med dig i en butik og få rådgivning 1:1. Noget, som mange savner efter coronaen. Samtidig har vi fundet ud af, at det også er meget nemmere at få rådgivningen via Live Shopping i stedet for at skulle afsted til en fysisk butik.

Ideer til at komme i gang:

 

  • Q&A med en gæstekspert eller alene
  • Fremhæv en begivenhed
  • Lav tutorial/kursus/guides
  • Lav en produktdemo
  • Foretag en samtale/interview med en tidligere kunde/klient
  • Vis et igangværende projekt/produktudvikling
  • Tillad nogen overtage kontoen i en kort periode
  • Tag mobilen med på messe og vis fremtidige produkter på shoppen.
  • Giv en rundtur i butikken
  • Auktioner

TREND #4: HIGHLIGHTS

Highlights er en samling af forskellige emner fra dine stories. Gennem en strategisk og opdateret opsætning af din virksomheds highlights, kan du fortælle din virksomheds historie, fremvise anmeldelser og produkter/services samt forklare hvorfor dine følgere skal handle hos dig.

Brug highlights som din egen ”mini webshop”, og overvej gerne hvilken rejse, som du ønsker at sende din kunde på for derved at forbedre chancen for at omdanne dem fra følgere til kunder. Opsætningen kan eksempelvis være følgende:

  1. Om os
  2. Produkter
  3. Anmeldelser
  4. Sådan køber du (på både hjemmeside og IG)
  5. Fordele (miljøvenligt osv.).

Tilføj meget gerne unikke ”cover billeder”, som beskriver hver enkelt highlight. Disse “cover billeder” skal stemme overens med virksomhedens visuelle identitet. Vær konsekvent med at holde dine highlights opdateret, da det giver en følelese af at I prioriterer jeres følgere. Har du brug for struktur, så dine stories ikke går i glemmebogen, så lav en liste over fremtidige stories, og planlæg hvornår du skal poste hvad.

Instagram højdepunkter

Kilde: https://www.instagram.com/heysilkyskinco/

TREND #5: DM (DIRECT MESSAGE)

DM står for direct message, som oversat på dansk betyder direkte besked. Det er blevet mere og mere moderne at benytte DM som en del af sin marketing strategi. Ved brug af beskeder øges chancerne for at konvertere følgere til kunder.

Gennem private beskeder skabes et personligt forhold med dine følgere. Du skal som virksomhed huske på, at folk i dag endnu ikke er helt komfortable med selv at tage den direkte kontakt. Derfor fungerer det godt med opfordrende stories eller opslag, som kan sætte gang i samtalen. Brug derfor meget gerne ”stickers” i dine stories, hvilket giver dine følgere mulighed for at interagere med dig. Disse stickers kan evt. være en spørgerunde eller en afstemning om en ny farve til dit nye produkt, om hvilket produkt de ønsker skal bestilles hjem og meget andet. Når afstemningen/spørgerunden er afsluttet dagen efter, skriver du til alle de personer, som har interageret med din story. Når du kontakter dem, skal det relatere til emnet og gerne indeholde endnu et spørgsmål, så chancerne for at de svare tilbage øges.

Instagram indblik

TREND #6: GEMME-VÆRDIGT INDHOLD

Ved at lave gemme-værdigt indhold, øger du chancerne for at brugeren gemmer dit opslag på deres egne profiler, og på den måde er dit opslag on top-of-mind hver gang personen ser opslaget.

Overvej hvad der er vigtigt for din målgruppe – hvad vil give dem værdi? Eksempler på gemme-værdigt indhold kunne være:

  • Opskrifter
  • Tips og tricks
  • Sjove memes
  • Citater
  • DIY og kreative ideer

Kilde: https://www.instagram.com/p/CN6vGjEF1PM/

TREND #7: GUIDES

Guides er en af Instagrams nyeste funktioner, og giver dig mulighed for at lave samlinger af udvalgte opslag, steder og produkter. Her kan du bl.a. tilføje tips og tricks eller generelle guides, og kan på den måde fungere som en ny form for microblogging.

Denne funktion er ideel til step-by-step guides eller product features. Så snart du har oprettet den første guide, vil der være en ny tab ind til dine guides, som kun kan finde på din virksomhedsprofil.

Der findes indtil videre tre typer af Instagram Guides – fælles for dem alle er, at du kan tildele hvert element i guiden en separat titel og beskrivelse.

  1. Steder: anbefal steder i din by eller dine favorit rejsedestinationer
  2. Produkter: anbefal dine yndlingsprodukter. Her kan du vælge hvilken som helst shop på Instagram, hvorefter du vælger de produkter du vil anbefale. En oplagt mulighed for influencere, der skal promovere din virksomhed
  3. Opslag: anbefal opslag, som du selv har oprettet eller gemt
Instagram guide

Her kan du også se, hvor du finder guide tab henne på Instagram. Du går blot ind på din profil, og så kan du se herunder, hvordan “guide tab” ser ud. Det er det fjerde ikon fra højre.

Instagram guide tab

TREND #8: LANGE OG ÆRLIGE TEKSTER

i 2021 er det blevet til en trend at skrive lange tekster, hvilket giver dig mulighed for at fortælle, hvem du er, og hvad dine mål og værdier er. Trends viser, at i 2021 vil den gennemsnitlige tekstlænge være 400 karakterer.

Instagram caption length

Lange tekster er med til at give bedre interaktion fra dine følgere, da de giver en fornemmelse af, at du har brugt tid på dit opslag, og teksterne ikke er overladt til tilfældigheder. Herudover giver det dine følgere mulighed for at opbygge et tættere forhold til dit brand.

Ved at benytte dig af en ærlig fremgang, giver du i højere grad dine følgere mulighed for at relatere til dit brand. Oprindeligt, ærligt og autentisk indhold fra brands og influencere giver større troværdighed. Ærlige billeder kan sagtens være af god kvalitet, og være lige så iøjefaldende som et opstillede billede.

En god mulighed for at skabe ærligt indhold er ved brug af influencere. Tilbyd dem et gratis produkt, som skal promoveres og/eller en rabatkode til eget forbrug og deres følgere. Husk dog altid at lave en forventningsafstemning, således at influencer og virksomhed er enige i, hvad der forventes af partnerskabet. Hvis du gerne vil have hjælp til denne forventningsafstemning og få lavet bindende marketing brief mellem influerenceren og din virksomhed, så er du meget velkommen til at kontakte os her.

Instagram opslag

GENERELLE TIPS, DU KAN BRUGE I DIN INSTAGRAM MARKETING PLANLÆGNING

  1. Vær dig selv, og vær ikke bange for at være anderledes
  2. Skil dig ud af mængden og vær bedre end dine konkurenter
  3. Giv dine følgere værdi frem for salg
  4. Vis brand identitet, således at det stemmer overens med dine andre kanaler

Det er ikke sikkert, at lige præcis din virksomhed skal gøre brug af alle disse Instagram trends. Det er en smagssag, hvilke trends man mener, der vil være gode til ens brand. Min anbefaling herfra er, at prøve de forskellige funktioner af, og se hvilke der fungerer for dig.

 

 

Nanna
Team Offbeat media

NANNA LUTTERMANN POULSEn

NANNA LUTTERMANN POULSEn

Digital konceptudvikler